Brugervilkår - Kostdagbogen

Brugervilkår

Disse brugervilkår finder anvendelse på brug og køb af adgang til Kostdagbogen fra Bonnier Publications A/S (”Bonnier Publications”) på www.iformkostdagbog.dk

Ved deltagelse accepterer du samtidig at modtage nyhedsbrevet fra iform.dk og iformkostdagbog.dk, samt flere spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner, bøger, musik, film mv. fra Bonnier Publications koncernen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks e-mail, sms). Følgende selskaber i vores koncern vil du kunne modtage information fra: Bonnier Publications International AS, Bonnier Publications A/S, Benjamin Publications AS.

1. Beskrivelse og brug af kostdagbogen

1.1 Bonnier Publications’ Kostdagbog er et unikt website med forskellige programmer og værktøjer, som hjælper dig med at holde styr på kalorierne ved at tilpasse sig lige præcis dine mål, dit behov og dine forventninger.

1.2 Kostdagbogen er din private slanke-dagbog, hvor du hele tiden kan følge dit kalorieforbrug. Her kan du let og enkelt føre dagbog over alle dine måltider. Det kræver bare et par klik med musen, så har du styr på kalorierne.

1.3 Al brug af Kostdagbogen, herunder brug af de tilknyttede kost- og træningsprogrammer sker på dit eget ansvar. Bonnier Publications opfordrer dig til at være påpasselig og om nødvendigt søge læge eller anden professionel bistand. Dette gælder særligt gravide og personer med hjerteproblemer, forhøjet blodtryk eller andre former for helbredsmæssige problemer.

Vores anbefalinger for energibehov samt fordeling af makronæringsstoffer gælder voksne over 18 år.

Det er vigtigt at understrege, at de informationer, du finder på Kostdagbogen, aldrig kan erstatte professionel, lægefaglig rådgivning. Kostdagbogen påtager sig intet ansvar for eventuelle gener eller helbredsproblemer, som måtte opstå i forbindelse med den enkelte brugers eller læsers benyttelse af Kostdagbogens opskrifter, programmer eller funktioner

2. Rettigheder

2.1 Alle immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, til www.iformkostdagbog.dk og Kostdagbogen tilhører Bonnier Publications.

2.2 Kostdagbogen inkl. programmer og værktøjer samt materialet på www.iformkostdagbog.dk må på ingen måde kopieres eller videredistribueres, hverken privat eller erhvervsmæssigt, medmindre dette er i overensstemmelse med ufravigelige retsregler.

3. Ansvarsfraskrivelse

3.1 1 Bonnier Publications er ikke ansvarlig for tab eller skader, herunder sygdom og dødsfald, som skyldes brug af Kostdagbogen, inkl. programmer eller andre værktøjer. Bonnier Publications kan under alle omstændigheder ikke blive ansvarlig for et større beløb, end det brugeren har betalt for sit medlemskab af Kostdagbogen.

4. Priser

4.1 Alle prisangivelser er inkl. moms og andre afgifter.
4.2 Bonnier Publications kan ændre prisen på abonnementet til Kostdagbogen med mindst 14 dages varsel. Du vil i så fald modtage en e-mail herom. Den nye pris vil kun gælde betalinger, der foretages efter, at prisændringen er trådt i kraft. Hvis du vil fortsætte dit abonnement, skal du ikke foretage dig noget.

Såfremt prisen ændres, har du mulighed for at opsige dit abonnement med et varsel svarende til varslet for prisændringen. Du bedes i så fald give besked om dette ved at skrive til iformkostdagbog@iform.dk, inden varslet for prisændringen er udløbet.

4.3 Kostdagbogen opkræver ikke ekstra betaling for brugen af mobilsitet m.iformkostdagbog.dk. Din telefonafgift samt den datatrafik, der er forbundet ved brug af mobilsitet, betaler du gennem din telefonregning. Hvis du er i tvivl om pris og dit mobilabonnement, skal du kontakte din teleudbyder.

5. Betaling

5.1 Betaling sker forud for den periode, som du har valgt, og kan foretages med følgende betalingskort:

Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Eurocard og Visa Electron.

5.2 Ved køb af adgang til Kostdagbogen accepterer du, at der sker en løbende fornyelse af dit abonnement og en automatisk betaling herfor. Fornyelse sker ved udgang af den valgte periode. Du accepterer endvidere, at Bonnier Publications ved fornyelse må trække et beløb svarende til den til enhver tid gældende periodepris, med forbehold for pkt. 4.2, for adgang til og brug af Kostdagbogen. Du modtager en kvittering på e-mail, hver gang der er foretaget en betaling.

5.3 Kampagnetilbud er tidsbegrænset og gælder kun i den på kampagnen oplyste periode, efter kampagnetilbuddets udløb fortsættes abonnementet til normalpris og periode. Disse kan opsiges efter periodens udløb. Flere kampagnetilbud kan ikke kombineres i samme periode.

Du kan altid vælge at opsige dit abonnement, jf. pkt. 11.

6. Sikkerhed
6.1 Bonnier Publications benytter en betalingsløsning leveret af DIBS. Alle data vedrørende din betaling krypteres og sendes via SSL til DIBS. Det betyder, at det kun er DIBS, der kan læse dine betalingsdata.

7. Ordrebekræftelse
Når din bestilling er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail.

8. Fejlskrift m.v.
8.1 Bonnier Publications tager forbehold for forkert angivne priser og anden fejlskrift m.v.

9. Persondata

9.1 Bonnier Publications har behov for oplysninger om din e-mailadresse i forbindelse med dit køb af adgang til Kostdagbogen.

9.2 Alle oplysninger, som Bonnier Publications registrerer for at kunne behandle din bestilling, behandles fortroligt og i henhold til persondataloven. For at kunne overholde bogføringsloven opbevares de efter bogføringsloven krævede oplysninger i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor købet er foretaget.

9.3 Oplysningerne bliver ikke solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart, medmindre dette sker som led i en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse og i overensstemmelse med persondataloven.

9.4 I henhold til persondataloven har du ret til at få adgang til og anmode om at ændre eller slette dine personlige oplysninger. Du kan kontakte Bonnier Publications herom via kundekundeservice, se kontaktoplysninger i pkt. 14.

9.5 Bonnier Publications anvender cookies for at holde styr på det produkt, du har købt på Kostdagbogen. En cookie er en lille tekstfil, der bliver opbevaret på den computer, som du anvender ved bestillingen, og som kun bliver brugt til at genkende dig ved dit næste besøg. Desuden anvender Bonnier Publications logstatistisk software.

9.6 Bonnier Publications opbevarer og transmitterer personoplysningerne i krypteret form.

9.7 Ved oprettelse af din brugerprofil, giver du samtidig tilladelse til, at Bonnier kan kontakte dig via email, med informationer omkring Kostdagbogen.

10. Reklamationsret

10.1 Ønsker du at reklamere over Kostdagbogen, bedes du snarest muligt efter du har konstateret et problem rette henvendelse til iformkostdagbog@iform.dk

11. Opsigelse

11.1 Du opsiger dit abonnement på din personlige side under profil. Klik på knappen ’Slå fra’ under automatisk betaling.

Der vil herefter ikke længere ske fornyelse af din adgangsperiode og automatisk betaling herfor. Du vil stadig have adgang til Kostdagbogen i den resterende periode, du har betalt for.

Hvis du selv har accepteret, at have fået fornyet dit abonnement til Kostdagbogen flere gange efter hinanden uden afbrydelse, og dermed haft adgang i en sammenhængende periode på mindst 5 måneder, kan du opsige abonnementet med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Det betyder, at hvis du har betalt for en periode, der løber længere end opsigelsesvarslet, vil et beløb svarende til den del af perioden, der ligger ud over opsigelsesvarslet, blive tilbageført til din konto.

Hvis du tilmelder dig automatisk betaling i forbindelse med dit køb af adgang til Kostdagbogen, kan du opsige aftalen om købet til udgangen af den pågældende måned.

11.2 Ønsker du at få slettet din brugerprofil, skal du sende en mail til iformkostdagbog@iform.dk. Skriv i emnefeltet "Slet profil". Du modtager herefter e-mail med bekræftelse på, at din brugerprofil er slettet.

12. Fortrydelsesret

12.1 Ved i forbindelse med din bestilling at afkrydse feltet om accept af brugervilkår og adgang til Kostdagbogen med det samme mod bortfald af fortrydelsesret giver du samtykke til, at din 14 dages fortrydelsesret bortfalder, så snart du har fået adgang til Kostdagbogen, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 4.

13. Lovvalg og værneting

13.1 Parternes aftale er undergivet dansk ret.

13.2 Tvister afgøres af de ordinære danske domstole.

14. Kundeservice

Skriv til iformkostdagbog@iform.dk

15. Selskabsoplysninger

Bonnier Publications A/S
Strandboulevarden 130
DK-2100 København Ø
CVR-nummer: 12376405

Slut
 

Kostdagbogen

Kostdagbog er et unikt website med forskellige programmer og værktøjer, som hjælper dig med at holde styr på kalorierne ved at tilpasse sig lige præcis dine mål, dit behov og dine forventninger.

Prøv det gratis her >>

 

 
 

 

Om kostdagbogen

Kostdagbogen er din private slanke-dagbog. Når du først har sat dig et slankemål, hjælper Kostdagbogen dig med at holde styr på det daglige kalorie-forbrug. I din personlige dagbog logger du, hvad du har spist, og Kostdagbogen udregner kalorieforbruget for både den enkelte råvare, dit måltid, din dag og hele slankeperioden. Så enkelt er det!

Vidste du?

På Kostdagbogen kan du hele tiden følge dit kalorie-forbrug. Her kan du let og enkelt føre dagbog over alle dine måltider. Det kræver bare et par klik med musen, så har du styr på kalorierne.